Online tidsbestillingProblemer i parforholdet
Poul Pava


Vær altid parat til at se tingene fra din elskedes side, selvom du ikke bryder dig om udsigten

Parterapi

Parterapi er et tilbud til jer, som indbyrdes har vedvarende problemer eller konflikter, som I oplever, at I har svært ved at håndtere selv. Måske er I i tvivl om I skal skilles; måske er der utroskab; måske svære konflikter om børneopdragelse...
Parterapi er også for jer, der har det godt sammen, men ønsker større nærhed, intensitet og livfuldhed. Endelig kan I bruge parterapi i en personlig udviklings- eller behandlingsproces, hvor I intensiverer udbyttet, ved at jeres partner bevidner og støtter processen.

Imago-parterapi sigter på at skabe en roligere, mere personlig og omsorgsfuld dialog mellem jer, ved at arbejde ud fra en klar struktur og støtte fra en empatisk terapeut.
I imago-terapi er der ikke noget, der er ”rigtigt” og ”forkert”. Det er min opgave at skabe et trygt rum for jer begge til at udtrykke jer mere åbent for hinanden. Dette betyder, at vi kan arbejde med at bearbejde jeres konflikter og magtkampe på nye og mere konstruktive måder. Dette vil som oftest genvække indlevelse og ømhed for hinanden og være afsæt for at genetablere den trghed og berørthed af hinanden som er grundlaget for et intenst, levende og kærlighedsfuldt parforhold.

Gennem ny indsigt og forståelse for dig selv og din partner motiveres du til at foretage ændringer, som vi bl.a. etablerer gennem konkret hjemmearbejde.

Tirsdag aften tilbydes aftenkonsultationer for par ml. kl. 17 og 21 mod aftentillæg på kr. 300 pr. samtale.
Parsamtaler varer halvanden time.
Bemærk dog, at det er muligt at træffe aftaler om dobbeltsamtaler hvis I f.eks. kommer langvejs fra.